Har du travlt? Selvfølgelig har du det – du er en drone i det senkapitalistiske samfund – et lille tandhjul i en stor, effektiv maskine. Der altid en deadline eller fire, og alting haster, Faktisk haster alting så meget at projekter, der er estimeret til tre måneder, nemt tager halvandet år. Det er fordi de bliver fyldt med effektivitet undervejs.
Effektivitet er en nedadgående spiral i mange virksomheder. Det ligger i hvordan de er sat op: alle higer efter forfremmelse til et punkt hvor de ikke er effektive, så med et større ledelseslag, bliver virksomheden tungere, mere forvirret og mindre effektiv. Det betyder at dem på gulvet, dem der endnu ikke er trådt ind i de voksnes pseudoarbejdende rækker, bliver mere og mere udbrændte, fordi de skal være mere effektive, uden at få færre opgaver eller mere tid.
Så det er nemt at falde i, og gøre som mellemlederne gør: få nogen eller noget til at lave opgaver for dig. Det er klart at mellemledere kan føle sig effektive. De har de facto ingen praktiske opgaver, og deres effektivitet bliver målt på andre menneskers produktivitet. Det betyder at deres effektivitet er summen af andres arbejde, så ved at få andre til at arbejde hårdere, bliver mellemlederen mere effektiv.
Så generativ kunstig intelligens kan føles som en gave sendt fra de højere magter. Den kan tage noget af dit rutinearbejde, og lynhurtigt løse det. Den kan give idésparring, og den kan give dig et overblik over et nyt vidensområde. Den kan skrive rapporter for dig, lave præsentationer, og spare dig for meget tid. Den kan gøre dig mere effektiv.
Eller kan den?
Du er ikke mere effektiv, når du får lavet dine opgaver for dig. Du er væsentligt mindre effektiv, for den person der er blevet ansat til at løse opgaven er ikke længere ansvarlig for opgaven. Generativ kunstig intelligens er ikke et værktøj. Det er en service. Den laver noget for dig, og det er knap nok en opgave at tjekke om det den laver er godt nok. Det er ikke et værktøj du bruger. Et værktøj kræver øvelse, kræver faglighed, og kræver forståelse for det man bruger værktøjet til. En generativ kunstig intelligens kræver ingenting af din faglighed. Det er en service, der overtager arbejdet for dig. Hvis du allerede har udliciteret din faglighed til en autocorrect på kokain, så er den faglighed på vej ud. Den er blevet erstattet med enten dovenskab eller en patologisk frygt for at sakke bagud. Den sikreste måde at tabe sig selv på, er at lade noget andet styre en.
Du, mennesket, er den bedste til at lave arbejdet.1 Det er, trods alt, derfor du er blevet ansat til det. Hvis rammerne for dit arbejde gør at du ikke kan løse opgaven, så er det rammerne, eller opgaven, der er problemet. Det løser generativ kunstig intelligens ikke. Den gør det faktisk værre, for den gør at du kan se ud som om du kan løse opgaven, at du kan følge med i en arbejdsstrøm der er urimelig.
Den kan heller ikke lære dig noget. Det er igen et spørgsmål om hvordan viden virker. Den opsummering du får af Turbo Auto Correct er ikke værdifuld. Den er hvad den er. Den forståelse du får ud af den er kortvarig og fiktiv, for du har ikke arbejdet for forståelse. Det er en illusion af forståelse, og i takt med at du bruger den mere og mere, bliver forståelse uforståelig. Du har udliciteret den lærende del af hjernen til en maskine, der ikke kan lære.
“Men den kan give mig en hurtig opsummering af en bog.”
Ja? Og? Det er ikke andres fortolkning af en bog eller artikel, der gør noget for din læring. Det er de processer der foregår i din hjerne imens du læser den, der giver læring. Forståelse er en kompleks proces, men noget af det fundamentale er synteser mellem ny og eksisterende viden. Det er filosofisk flødesprog, men kort opsummeret er det hvordan den nye viden kobles sammen med den eksisterende, og skaber ny og bredere forståelse. Din hjerne og viden er langt mere kompleks end du tror, og jo mere du fylder på den, jo bedre bliver den til at lave forbindelser mellem vidensområder du måske havde bildt dig ind var diskrete; var afskårede og isolerede fra hinanden. Du bliver mere smidig i hvordan du tænker og forstår, jo mere af din viden er koblet sammen i en stor skål mental spaghetti.2
En af de mest komiske og triste ting jeg nogensinde har set, var en prompt engineer3, der havde fået en generativ kunstig intelligens til at lave en præsentation for ham. Han havde så lige glemt at øve den tekst, der var blevet outputtet, så hvert eneste slide blev mødt med en hakkende, overrasket oplæsning. Dovenskaben var total. Han havde fjernet mennesket fra processen, og eftersom han selv havde svært begrænsede kompetencer, blev det en tragikomisk fadæse.
Men alle bruger det!
Nej. Jeg gør ikke. Jeg er måske et unikum – det tror jeg ikke at jeg er, men lad os lade som om – for min baggrund gør mig god til netop det folk opfatter generativ kunstig intelligens som værende god til: sprog, ord, udtryk. Det er svært at skrive.4 Det betyder at man skal bruge tid på at skrive godt, på at finde de bedste formuleringer man kan, på at forstå materialet, og på at forstå modtageren. Derfor er det skræmmende at skrive, for folk der ikke er vant til det.5 Men det er læring. Hvis du selv skal formulere dine idéer, dine tanker og konklusioner, så lærer du noget om dem og dig selv. Du finder dine styrker i formidlingen. Det der kommer ud bliver, på godt og ondt, dit eget, og det bliver bedre og bedre for hver gang du gør indsatsen. Og ja, det tager lang tid, når man ikke er vant til det. Men dine projekter og dine produkter bliver bedre, for du har integreret forståelsen og formidlingen af dem i hele din måde at tænke på. Din måde at tænke på bliver din egen, et værktøj du kan tage med hver eneste gang du møder noget nyt. Kunsten er ikke at kunne noget, kunsten er at forstå hvorfor du kan det. Og det kan generativ kunstig intelligens aldrig hjælpe dig med. For det er noget, den aldrig kommer til at kunne.
Til dig der bruger generativ kunstig intelligens fordi du ikke rigtigt gider dit arbejde længere: find noget nyt at lave. Lær noget nyt. Du bliver ikke mere lykkelig af at sidde og fake resultater på et job der ikke interesserer dig.6
- NEJ!” Okay. Så er du enten det forkerte sted, eller får forkerte opgaver. Lad være med at tale dig selv ned. Du er god. Du kan blive bedre. Din dagligdag kan blive bedre. ↩︎
- Ikke den bedste metafor, men man kan ikke vinde hver gang. ↩︎
- Et ord med samme faglige dybde og kompetencemæssige profil som “tv-kigger” eller “fodboldtilskuer.” ↩︎
- Hvilket gør det ekstra ironisk at det er noget af det mellemledere har mindst respekt for, og hurtigst muligt vil erstatte med en maskine der gør det på et niveau de vurderer til at være tilstrækkeligt. Det siger nok mere om lederne end om kvaliteten af teksten. ↩︎
- Medmindre du ikke har nogen som helst kvalitetssans og lever dit liv på Dunning-Krügers glimtende bjergtoppe. Tillykke. Du er Sam Altmans kernesegment. ↩︎
- Og hvis det rent faktisk gør dig glad at lave ingenting og fake resultater, så er bestyrelsesarbejde dit kald. Intet reelt eller nyttigt arbejde, masser af blow og rødvin. Der er kurser du kan gå på. Held og lykke. ↩︎