Hvorfor er LinkedIn så trist?

Har du opdaget at internettet er blevet mere deprimerende? Det er selvfølgeligt subjektivt, men der er en stigende grad af mangel på nysgerrighed, mangel på personlighed og mangel på den nødvendige kreative kritik og energi, der har resulteret i et sterilt, gråt internet.¹

Alting var ikke bedre i gamle dage, nødvendigvis. Fortiden, uanfægtet af konservativ og borgerlig romantiseren, var varierende grader af frygtelig. Enhver snak med en baby boomer om menneskerettigheder, kønspolitik og queer-personer understreger at verden socialt er blevet bedre og mere rummelig. Men denne menneskelighed har ikke haft specielt meget plads på internettet efter at alting blev samlet i web 2.0.²

Det mest deprimerende sted på internettet er LinkedIn. Jeg ved det, det er groft sagt, og der findes fora og grupper hvor mennesker snakker om at miste børn. Disse steder er helt sikkert mere triste og fyldt med sorg, men det er en håndgribelig og forståelig sorg. LinkedIn er noget andet. Det er den grå tristheds ukrænkelige palads. Den upersonlige kommunikations højborg. De ligegyldige resultaters mausolæum. 

LinkedIn tiltrækker en helt bestemt mennesketype. Den mekaniske person. Personen med en checkliste, personen der ser output som succes. Det er en hyldest til hypermaterialismen, filtreret gennem en neutral, umenneskelig tone, og ensartede portrætter.³

Der er ingen kreative mennesker på LinkedIn⁴, for LinkedIn fordrer ikke kreativitet. LinkedIn gik fra at være upersonlige posts om arbejdsliv, skrevet af mennesker der absolut ikke var så glade for deres arbejde som de skrev, til at være en maskine der spytter middelmådigt indhold ud fra generativ AI, hvad enten der er pointeløse, ofte falske historier fra det “virkelige” liv, over AI-genererede business advice, med tilhørende plastikbilleder. Det er mennesker der kører dem selv igennem en billedgenerator, for at komme så langt væk fra sig selv som muligt. Det er en maskine der steriliserer det menneske du er, i en grad som den blå corporate-skjorte aldrig helt kunne nå. Det er det ultimative udstillingsvindue af mennesker som produkter, kød og blod reduceret til salgsmateriale, hvor brugerne er fanget i en konflikt om at være den der er mest præsentabel overfor en stadig mere umenneskelig arbejdsverden. 

Folk følger platituder. Folk hylder middelmådighed. Det er ikke nyt. Men på LinkedIn har vi opnået den mest destillerede form af det: det er udelukkende form over funktion, facade over indhold. Det er masseproduceret kunst, et sted hvor mennesker er reduceret til IKEAs fladt indpakkede kasser med aggressivt intetsigende møbler. Der er ingen der tør bande, eller komme med noget der kan afsløre hvilken person der er bag ved det perfekt manicurerede glansbillede. Din personlighed på linkedin er en persona. 

Kan vi gøre LinkedIn godt igen? Nej. Det var aldrig godt. LinkedIn startede sin eksistens i den fase hvor Facebook allerede var blevet et overfyldt toilet. Det var aldrig muligt at lave en god udgave af LinkedIn, for det startede sit liv som et udstillingsvindue. Det var kurateret fra første sekund, skabt til mennesker der lever i sterile lejligheder og mener at hobbyer er noget for useriøse personer og gøglere. 

Det mest tragiske er at jeg ikke har mødt nogen der kan lide LinkedIn.⁵ Selv personer der danser den korrekte virksomhedsdans på LinkedIn hader det. De fleste væmmes ved tanken om at skulle poste noget positivt om deres virksomheds nyeste produkt, og udstille sig selv som den person de ikke er. For de ved at deres LinkedIn-persona er falsk, og det føles stadig forkert at være noget man ikke mener. Men måske er det formålet med LinkedIn. Det er et sted hvor du langsomt, men sikkert, kan fjerne de irriterende knaster og besynderligheder i din person, og blive et bedre, mere effektivt menneske. Du ved. En lille maskine. 

LinkedIn er bygget på en ret bizar måde, i forhold til at det nominelt er et social medie. Der er et økonomisk incitament bag alle interaktioner⁶ og du bliver konstant mindet om at du kan opgradere din effektivitet ved at blive premium. Faktisk er premium nærmest et krav, for LinkedIn er et panoptikon. Det er en diffus, tonet overvågning, hvor du konstant bliver fortalt at nogen har kigget på dig, men du kan kun se hvem, hvis du betaler. Det er voyeurisme med modsat fortegn. Uden premium, er du et hjælpeløst objekt, beskuet og udstillet. Med premium bliver en proaktiv business god, almægtig og intens. En superbruger af et af verdens værste produkter.⁷ For hvad er bedre efter at have brugt en lang arbejdsdag med hovedet begravet i Sharepoint, Teams og den evigt afviklende office-pakke, end at tage på en tom rejse ind i endnu et Microsoft-univers af abonnementer, positionering og middelmådigt visuelt design?

Det giver også en frygt og en ensretning af brugere. Der er en ængstelse over den persona man præsenterer, for man ved aldrig rigtigt hvem der kigger og hvorfor. Du kan ikke besøge en profil anonymt som almindelig dødelig. Alt er notificeret og tracked. Det giver et incitament til at være en anden end dig selv – eller i det mindste en så nedkogt udgave af dig selv, at du ikke ville kunne genkende dig selv i din egen persona, hvis du mødte den. LinkedIn stjæler noget menneskeligt fra dig, og erstatter den med noget harmløst. Noget poleret. 

Det er faktisk det perfekte mikrokosmos over den moderne arbejdsplads. Bravo.

---

1. Sterilt som i følelsesløst og ensrettet. Internettet flyder stadig over med perversion og bizar adfærd, men den positive kreativitet og energi er underligt manglende. ↩︎
2. Den proces hvor alting blev samlet på relativt få sider og platforme, der i forskellig hastighed blev mere eller mindre umenneskeliggjorte i deres forsøg på at jage en evig og håbløs vækstkurve. ↩︎
3. Ofte meget gamle portrætter, også, for der værste du kan være på LinkedIn er den realistiske udgave af dig selv. For lad os nu være ærlige: Du er ikke specielt salgsbar som du er. Du skal iklæde dig en persona. Du skal blive et produkt. ↩︎
4. Der er kreative mennesker på LinkedIn, men de er ikke den kreative og skabende udgave af sig selv. LinkedIn kan tage alle de kreative værktøjer og skabende dele fra en person allerede ved login-skærmen. ↩︎
5. Det er fordi jeg har sublim smag i venner og bekendte, naturligvis. Og fordi jeg trykker NEJ, FOR HELVEDE, hver eneste gang sociale medier vil have mig til at følge en klovn-du-jour der bøvser intetsigende nonsens op for at få opmærksomhed. ↩︎
6. Det er der selvfølgelig også på andre sociale medier, men graden af pay for play på Linkedn er så direkte og udpenslet at det er det eneste man kan se. ↩︎
7. En udmærkelse der er ret imponerende midt i SaaS-pokalypsen, hvor det virker som om produktstrategien for alle platforme er at forstærke og udvikle de værst tænkelige dele. ↩︎